Klinikker Bliv kontaktet

Viden om
tandproteser

Hjælp til tandprotese

Der kan være mange spørgsmål og overvejelser, når man står over for at skulle have en tandprotese. Hos Tandprotetikeren tilbyder vi en gratis og uforpligtende konsultation, hvor vi ser på dine tænder og mundforhold og taler om dine muligheder. På den måde kan du til en start få et overblik over dine muligheder og vejledning i, hvilken tandprotese der passer bedst til dig. Ved den gratis konsultation får du også et prisoverslag, så du ved, hvad behandlingen hos os kommer til at koste.

Vi hjælper med at skabe overblik og koordinere hele forløbet

Et forløb med tandprotese kan involvere både tandtekniker og tandlæge. Hvis der skal fjernes tænder, bevares nogle eller indsættes implantater, koordinerer vi behandlingen i samarbejde med din tandlæge. Har du ikke en tandlæge i forvejen, hjælper vi dig med at finde en, der passer til dine behov og ønsker.
Der kan være meget at holde styr på, men vi sørger for, at du føler dig tryg og godt informeret gennem hele processen.

Sådan foregår det

Når du kommer til konsultation, vil vi:

  • Se på dine tænder og mundforhold
  • Drøfte dine muligheder og behov
  • Udarbejde en anbefaling og et konkret prisoverslag
  • Aftale det videre forløb

Hvis der skal laves noget forberedende hos tandlægen, hjælper vi med at planlægge det. Vores mål er, at du føler dig godt informeret og tryg gennem hele processen, når du søger hjælp til tandprotese. Hvis du har tænder, der skal trækkes ud hos tandlægen, kan du få en såkaldt immediatprotese hos os umiddelbart efter tandudtrækningen. Det betyder, at du får en midlertidig protese samme dag, så du ikke skal gå uden tænder, mens gummerne heler. Når gummerne er helet, får du din endelige protese – medmindre immediatprotesen kan tilpasses, så den har perfekt pasform. Fordelen for dig ved denne løsning er, at du får nye tænder med det samme, hvilket mange føler sig bedst tilpas ved.

Du er ikke alene

Mange mennesker får på et tidspunkt behov for en tandprotese. Årsagerne kan være mange – for eksempel sygdom, medicin, tandlægeskræk eller perioder i livet, hvor det har været svært at passe sine tænder. Uanset årsagen kan det være forbundet med både fysiske og følelsesmæssige udfordringer. Som en af vores patienter siger:
“Før jeg fik tandprotese, var jeg meget asocial. Jeg ville generelt ikke snakke med folk. Efter at jeg har fået mine nye tænder, er jeg glad og smiler igen.” – Karina Jacobsen

Specialister i tandproteser
Som kliniske tandteknikere er vi uddannede i at lave tandproteser. Det er vores speciale og vores eneste fokusområde. Hvor tandlægen tager sig af dine tænder og eventuelle forberedelser, er det os, der designer og fremstiller selve tandprotesen.
Vi tilbyder forskellige typer tandproteser alt efter dit behov: helproteser, delproteser, tryklåsproteser og smileproteser. Hvad der passer bedst til dig, afhænger af dine ønsker, dine mundforhold og din situation.

Digital scanning og eget laboratorium
Traditionelle aftryk med silikone kan for nogle opleves som ubehagelige. Derfor bruger vi i stedet digital scanning, som både er mere præcis og mere behagelig for de fleste. Klinikkerne i Tandprotetikeren har eget laboratorie, hvilket betyder, at vi kan tilbyde hurtig tilpasning og justering, så du ikke skal vente unødigt.
Hvis du har behov for en midlertidig løsning, mens den endelige protese bliver fremstillet, kan vi også hjælpe med det.

Hvilken tandprotese passer til dig?
Ved konsultationen vurderer vi sammen, hvilken type protese, der vil fungere bedst:

  • Helprotese, hvis alle tænder mangler
  • Delprotese, hvis du har nogle naturlige tænder tilbage
  • Tryklåsprotese, hvis du ønsker en protese, der sidder ekstra godt fast
  • Smileprotese, som er en midlertidig kosmetisk løsning

Vi tager udgangspunkt i din situation og dine ønsker.

Økonomi og muligheder for tilskud

Prisen på en tandprotese afhænger af den løsning, der passer bedst til dig. Derfor får du et personligt overslag ved konsultationen.
Vi hjælper gerne med at søge tilskud hos kommunen, hvis du har mulighed for det. Vores klinikker kan også tilbyde en serviceaftale, så du undgår uforudsete udgifter. Vi tilbyder altid fuld tilfredshed eller pengene tilbage de første tre måneder og 5 års landsdækkende garanti.

Har du brug for hjælp til tandprotese?
Det kan være rart at vide, at du ikke skal stå alene med dine spørgsmål. Hos din tandprotetiker kan du få ro og klarhed omkring, hvad du kan forvente – både før, under og efter du har fået din protese. Der er hjælp at hente hele vejen, og det er vigtigt, at du føler dig tryg i dit forløb.
Har du spørgsmål om tilvænning til tandprotese, eller er der andre ting, du er i tvivl om? Så er du altid velkommen til at tage en snak med os. Vi lytter, rådgiver og hjælper dig videre – i dit tempo og med udgangspunkt i dine behov.

Jeg tænker ikke længere over
hvordan jeg spiser og agerer

transparent poster