Smileproteser anvendes i stor stil i dag, men ikke alle vil drage nytte af en sådan løsning. Som udgangspunkt vil det give mening at bære denne protese, hvis følgende forhold gør sig gældende:
- Du har mistet én eller få tænder
- Du kan ikke undvære tanden (det er f.eks. svært at undvære en fortand)
- Du er blevet anbefalet en smileprotese af din tandlæge
Om man kan undvære én tand afhænger i høj grad af, hvilken tand der er tale om. Det er nemlig ikke helt uden betydning, om det drejer sig om en kindtand eller en fortand.
Det er typisk ikke muligt at tygge med en smileprotese, men du får dit smil tilbage, hvilket helt naturligt er et stort ønske. En smileprotese skal altså vælges af kosmetiske grunde og bør kun være en midlertidig løsning.
Valget mellem en smileprotese eller ej er dit, men du kan med god grund rådføre dig med vores eksperter, inden du træffer et valg. Vi har dén faglige viden og erfaring, der skal til for at vurdere, hvilken type protese der vil fungere bedst for dig.